Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2012
Spørg Uffe
Hele 165 såkaldte §20-spørgsmål blev stillet til kulturministeren i folketingsåret 2011-2012.
Da den nuværende kulturminister tiltrådte for et år siden, havde han næppe forestillet sig, at de hyppigste spørgsmål, han ville få fra folketingskollegaer, ville handle om mediepolitik, Firenzeaftalen, twitterforbud, Det Kongelige Bibliotek eller ravfigurer på Nationalmuseet.
Kulturpolitik er mangfoldig, ligeså folketingsmedlemmernes spørgelyst.
De emner der gav anledning til flest spørgsmål i folketingsåret 2011/2012 var:
Mediepolitik (33 spørgsmål)
Firenzeaftalen (12)
Musikpolitik (12)
Det Kongelige Teater (11)
Museumspolitik (primært Fregatten Jylland og finansloven) (10)
DBU's twitterforbud (9)
Ophavsret/brevmodel (7)
Arkiver (8)
Idrætspolitik (5)
Tidsskriftsstøtte (5)
Bibliotekernes onlineservices (5)
Filmpolitik (5)
Nationalmuseets ravfigur (4)
Bevaringsværdige bygninger (4)
Årets åbne spørgsmål
Prisen for årets mest åbne spørgsmål går til Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr (S 1098):
Har ministeren overvejet at kigge folkeoplysningsloven igennem for uhensigtsmæssigheder?
Det pæne svar fra ministeren lyder:
Jeg vil naturligvis fortsætte dialogen med områdets interessenter og på den baggrund
overveje de fremtidige behov for udvikling af folkeoplysningsområdet.
Det egentlige svar fra ministeren brude være: det ærede medlem er velkommen til at fortælle, hvad han synes er galt i loven. Ministre har andet og bedre at lave end at sidde og kigge lovtekster igennem, for at se om der er noget galt.
Årets overraskende spørgsmål
Ind i mellem er spørgsmål også overraskende. Fx dette fra Michael Aastrup Jensen (V):
Hvad mener ministeren om, at finanslovens bevilling til Arbejdermuseet fra 2013 forhøjes med 1,2 mio. kr.?
Se, det er ministerens eget forslag, så det overrasker næppe, at han er glad for forslaget.
Læs igen
Så er der den type spørgsmål, som kræver, at man læser dem mere end en gang (Morten Marinus, DF) (S 3672):
Mener ministeren ikke, at det ville være en god idé, at man overfor DR fremover kræver, at når der er tale om dobbelt dækning af lignende arrangementer, EM/VM-finaler uden dansk deltagelse, at DR i det mindste så »nøjes« med at sende en sådan sportsfinale på DR 2, således at de licensbetalere, der ikke interesserer sig for sport, kan se de samme DR 1 produkter, som normalt ville blive sendt i det tidsrum?
Ministeren henviser i sit svar til et tilsvarende, men nok lettere forståeligt spørgsmål.
Pas på, chefer - snart kommer jeg
Langt de fleste folketingspørgsmål stilles af oppositionen, spørgsmål er nemlig én af måderne til at opnå opmærksomhed om en sag.
Skiftet fra regering til opposition kan dog nogle gange komme overraskende hurtigt. Fx stiller Michael Aastrup Jensen fra Venstre hyppigt spørgsmål, som ville have givet ham en røffel fra partifæller i den forrige regering, og som gør, at man tvivler på, at Venstre er ved at gøre klar til at indtage regeringskontorer igen.
Mener ministeren, at de massive problemer med ledelsessvigt og dårligt arbejdsmiljø ved Den Kongelige Ballet bør have konsekvenser for bestyrelsesmedlemmer eller ledere ved Det Kongelige Teater? (S 4005)
Ministerens svar lyder:
Det er bestyrelsen for Det Kongelige Teater, som ansætter teatrets ledelse, og derfor er det også bestyrelsen, som afgør hvordan ledelsen er sammensat.
For så vidt angår teatrets bestyrelse, er det min vurdering, at den lever op til sine forpligtelser. Derfor ser jeg ingen grund til at ændre på bestyrelsens sammensætning.
Eller dette spørgsmål fra samme spørger (S 1669):
Er ministerens tillid til Nationalmuseets ledelse og faglige kompetence svækket på
baggrund af oplysningerne om, at en ravfigur, der hidtil har været udstillet på
Nationalmuseet som et stenalderfund, er nutidig som omtalt i Politiken den 29.
december 2011?
Ministeren svarer, at han ikke på den baggrund mener, der er grundlag for at have mistillid til Nationalmuseets ledelse og faglige kompetence.
Det aktuelle ledelser ved de to store statsinstitutioner er som bekendt for de fleste ansat under VK-regeringen.
Så er der den slags spørgsmål, som må få ministeren til at knibe sig i armen - er det virkelig dette jeg er valgt til?
Martin Henriksen (DF) (S 1028):
Bakker ministeren op om, at 3F vil sidestille dansk kultur med andre kulturer, når 3F arbejder på, at overenskomsterne bliver mindre afhængige af kristne helligdage, med det formål at give plads til muslimske helligdage, og at dette skrives ind i overenskomsterne?
Igen svarer ministeren så pænt, som det kan gøres. Dog, hvis man nærlæser svaret, kan man se, at der slet ikke svares:
Allerførst tak for spørgsmålet. Jeg vil for det første gerne slå fast, at overenskomster alene er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Derfor vil jeg som minister ikke tage stilling til, hvornår man som arbejdstager kan få fri fra sit arbejde. For det andet vil jeg gerne understrege, at jeg bakker op om den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter har ret til at lave overenskomster uden indblanding fra politisk hold. Endelig vil jeg da også godt understrege, at jeg i den grad har tillid til, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne kan håndtere at tackle de problemstillinger, som er væsentlige for det danske arbejdsmarked. Jeg synes, at vi alle bør bakke op om den danske model.
Årets spørgere
De ivrige spørgere finder man naturligvis i oppositionen. Enhedslistens Per Clausen formår dog stadig at blande sig i feltet, selv om han har stillet væsentligt færre spørgsmål end tidligere år.
Her er top 5 for folketingsåret 2011/2012:
